Påmindelse!?

Jeg er helt sikkert plaget af hormoner og har efterhånden fået graviditets pip?! Siden tirsdag har jeg ligget i min seng med feber, svedig dyne og haft det så jammerligt. Henrik lå der sidste uge - kunne han da i det mindste ikke få smidt det sygdom ud af huset, så jeg ikke også skulle ligge på langs?

Da jeg lå der i min seng - ret ubrugelig og latterlig ynkelig, har jeg ikke kunnet stille andet op end at sove og falde i staver.... 

Og her er det, graviditets-hormonerne vist tager lidt over for mig....

Vi var til et fantastisk smukt bryllup i weekenden. Det var så gennemført lækkert, et rigtigt prinsesse romantisk et af slagsen... herfra billedet af vores bordkort. De to hjerter, vi selvfølgelig har taget med hjem... 

Bruden kneb en tåre dagen efter til fælles brunch - fordi hendes bryllup havde været alt, det hun ønskede. Det gik lige i hjertet på os alle. Det var en smuk dag - også for alle os, der måtte være med til at fejre kærligheden.

Henrik og jeg er ikke gift. Der skal ikke lægges en undertone i den sætning. Jeg har faktisk ingen forventning om, at vi skal op af gulvet sammen. Vores kærlighed er noget ganske særligt. Det behøver vi ikke en præst til at sætte streg under. Men kunne man blive bundet sammen med elefanttråd eller andet ubrydeligt, ville det være at foretrække...

Jeg kan sgu godt ind i mellem føle mig kedelig, intetsigende og uinspirerende, meget lidt fræk og alt for meget almindelig! Altså lidt for meget mor og kone-agtig. Lige nu, midt i sygdom og graviditetskvalme er der intet udstråling fra mig, der minder om romantik og ynde. Jeg går rundt med rander under øjnene, har vand i mundvigende - fordi kvalmen konstant hænger halvt ude, morgenhår og en kropsholdning der skriger efter mere afstand.

Det er så tydeligt, når man sidder til f.eks sådan et bryllup, hvor kærligheden er i højsædet, at man lige bliver mindet om, at kærligheden altså også skal plejes. Og det er ligesom også min opgave, at tage vare på den. Jeg kan godt lidt børnefornærmet tænke - hmrf - hvorfor er det altid ungerne, der får det første dejlige god dag smil...

Altså Frk. Hønserøv - måske jeg lige skulle børste mine tænder, rede mit hår og komme løbende, ligesom lille Ida, i stor gensynsglæde. Den kommer slet ikke til mig automatisk i øjeblikket.. Graviditets kvalme eller ej! Kan I genkende mine tanker? Jeg glemmer det lidt i travlheden... Til stor beklagelse.

Nå!

Som vi sad rundt om et stort bord i lørdags - parrene var skilt ad. Henrik sad 6 pladser væk fra mig. Han var så umådelig langt væk. Jeg stjal mig glimt af ham undervejs under middagen, sendte ham hans helt specielle smil - på et split sekund blomstrede kærligheden op.. Hold kæft hvor jeg pludselig mærkede hvor højt jeg værdsætter og elsker ham. Ikke at den var død og vissen.. Ind i mellem bliver den bare pakket lidt ind i krogen - overskygget af hverdagens hurlumhej, madpakker, vasketøj, skidt i vasken og sure sokker bag wc-døren.

Jeg skal være bedre til at minde mig selv om, at vores børn + den lille undervejs er et lækker stykke frugt plukket af vores kærlighedstræ.. De tanker om, at jeg mister min glans midt i det her hormonvirvar overskygger ikke det vi har sammen. Jep - jeg kan godt blive lidt angst for at miste.. Især Henrik! Jeg tror lige, at jeg vil smutte ud og vaske mit hår, komme lidt pomade på mine sprukne læber og gøre mig kysse klar!

Er det mig, der er for skidt til at huske på de vigtige ting eller genkender I mine tanker? I vores verden er det ikke altid rosenrødt og opstillet... håber ikke jeg har givet jer det indtryk :-)

Nederdel #3

I sidste uge blev denne her nederdel sendt afsted til Sjælland. Jeg blev kontaktet i forbindelse med en af de forrige nederdele - om jeg ikke kunne lave en specielt, som der kunne være en voksende mave i.

Denne her er lavet ud af samme model som mine andre - A-form med lommer. Lommerne er lavet i fuld liberty. Nederdelen er kantet med samme stof. I taljen har jeg sat en lidt længere ribkant, så den kan nå godt op om den gravide mave. Min mave er endnu ikke stor nok til at illustrere....

Modtageren blev hjertens glad. Det er så befriende, når jeg får sendt noget afsted, som lige er i øjet. 

Nederdelen er sat til salg i min shop på Amio og på blogshoppen. 

Lige i øjeblikket er min leveringstid dog lidt varierende, alt afhængigt af min graviditets kvalme... Men spørg endelig ind til dette eller andet, hvis du skulle være i tvivl.....

God mandag aften..

In your dreams

Jeg har været lidt mat i dag. Lidt utilpas og kvalm. Vi har været til det mest smukke og fantastiske bryllup i går. Måske det stadig sidder i kroppen? Måske Henriks sygdom fra sidste uge er sprunget på mig i stedet.

Altså! jeg blev nødt til at sove. 4, for jer irrelevante, timer blev det til. Dog vågnede jeg så brat og rystet op.

Skal jeg reagere, når jeg drømmer, at jeg føder en lille lurvet rotte med lang hale og skrabe tænder? Er jeg ved at blive skør eller er det hormoner?

Det bemærkelsesværdige er, at jeg fornemmede moderkærligheden for det lille dyr. Jeg husker, som var det virkeligt, at det var pinefuldt at amme!

Jeg fatter ikke at man kan drømme noget så vanvittigt. Jeg er fuldstændig rystet!

Hvide løgne er skønne ind i mellem.. Surt opstød!

Jeg blev sgu lidt overrasket forleden dag. Til tider kan folks kommentarer og udsagn give en mega oprejsning. Andres kan få den mindste lille flæbetøs frem.

Min indre tude-tøs viste sit ansigt her i weekenden. Vi har primært mødt en masse positive og anerkendende mennesker, der glædede sig på vores vegne over den lille 3´er. Selvom at det ikke just var planlagt, så er vi altså vildt glade for det skete og glæder os ustyrligt til foråret 2011.

Dog fik jeg en noget træls kommentar med på vejen forleden dag. Sagt på en noget bitter måde, fik vi påtalt, at det sgu da ikke var særlig gennemtænkt, men tillykke alligevel! 

1,4,7 blev mit mod og min glæde reduceret til 0 punktet. Ikke at sådan et udsagn overhovedet ville kunne justere på det faktum, at jeg er gravid, at jeg glæder mig og at nummer 3 er så velkommen hos os alle 4.

Trods det - så blev jeg sgu ked af det.. Dér ville jeg nok have foretrukket en lille hvid løgn. 

Jeg har ikke helt forstået meningen med det særlige gennemtænkte. Nej, det var en upser - altså lige dét knald var ikke gennemtænkt med følgende resultat. Ikke desto mindre, er det en kæmpe gave at få. Vi er taknemmelige!

Er jeg bare for gravid-sensibel eller forstår I min reaktion?

Apropos løgne. Jeg er gået i gang med Julia Lahme´s Sandheder fra en løgner. Den er så opslugende den bog! 

Julia beskriver så indlevende og sprogligt lækkert om, hvordan man til tider lyver overfor sig selv og overfor andre. Kvindeliv, parforhold, fyringer i finanskrisen og om, hvordan man genfinder sig selv, ved først og fremmest at være ærlig og lærer at lytte til sine mavefornemmelser. 

Jeg er så beæret over, at måtte få lov til at tage sådan en hudløs ærlig bid af Julia. Det er så fandens godt beskrevet... Noget vi alle kan nikke genkende til! Det er en god bog! - Jeg lyver ikke!

Bogen kom i butikkerne i fredags... Den kan erhverves her.

Det sjove i denne her sammenhæng var, at Julia i sin introduktion til bogen fortæller om løgne - f.eks. hvor nemt vi smider de små hvide afsted. Jeg tør godt stå frem og sige, at jeg da også har sendt en eller flere af dem afsted. 

Som førnævnt - jeg havde selv foretrukket en løgn forleden dag end sådan et surt opstød. 

Bør man være taknemmelig for den hudløse ærlighed i alle sammenhænge?

Jeg er mega træt lige nu. Hvis det her indlæg slet ikke hænger sammen, så bær over med mig :-) 

En sikker favn

Vi har sovet 4 i vores seng i nat. Rent faktisk tror jeg kun, at det var ungerne der sov. Henrik og jeg har vendt og drejet os. Drejet på ungerne, så fødder, albuer og pander ikke lå ind over os. Jeg ved ikke præcist, hvad der sker for pigerne i øjeblikket, men inden midnat og lige efter kommer de listende.

Ida kommer godt nok råbende. I nat vågnede hun ked og ulykkelig. Jeg tror, at hun havde mareridt. Marie har aldrig rigtig været præget af onde drømme. Tror faktisk ikke, at hun husker særlig mange af dem. Heldigvis, for hende. Dog har hun sovet inde hos os den sidste 1½ uge, fordi hun ikke kan sove for sin nye tandbøjle.

Ida, derimod, drømmer meget. Hun snakker i søvne, græder i søvne og vågner ind i mellem ulykkelig op. I nat kom hun ind til os og kunne slet ikke finde ro igen. Hun havde noget på hjertet.

Hun lagde sig tæt ind til mig og begyndte så ellers at snakke; -Moar, Nin fange. Nin ue? Nin over?

Først havde jeg lidt svært ved at tyde, hvor hun var på vej hen. Men pludselig slog det mig. Hun havde haft en ond drøm om vores lille ellers temmelig tamme kanin. Dét hun forsøgte at fortælle sin bevidstløse mor var, at den kanin var hun bange for. Hun skulle sikre sig, at den var udenfor i sit bur og sov.

Jeg tænker så, den kanin, som hoppede rundt inde i stuen i går eftermiddags, fik skræmt hende. Marie lå på gulvet og kaninen Sander hoppede op på hendes mave. Det grinede Marie og Ida meget over. Ida lagde sig ned ved siden af storesøster på gulvet og ventede at Sander  hoppede op på hendes mave også. Det gjorde den kort tid efter, men hun blev fuldstændig overrumplet over dens hoppen rundt, så hun rejste sig hurtigt. Den oplevelse må simpelthen have lagt sine spor i hende, så hun måtte bruge nattens hjernevirksomhed til at bearbejde.

Det er så finurligt, som børn er forskellige. Ida har altid være lidt ekstra følsom, end den noget modige/seje/nysgerrige Marie. Det er så betagende, hvor forskellige børns personligheder er.

Flere gange i løbet af natten skulle vi vende emnet den farlige kanin. Det gjorde noget indtryk på mig.
Godt der er en tryg favn at putte sig ind i, når sådan en uldtot med hængeører kommer efter en i drømmeland!

Nederdel #2 - med kantebånd

Jeg har nu fået hapset lidt billeder af den nye udgave af mine nederdele. Henrik blev i denne omgang sat på at skyde billederne. Møg irriterende - men relevant nok fik han pænt nævnt, at jeg lige skulle dække mine boobs en smule. Ja - indrømmet - de er allerede dobbelt så store som vanligt og temmelig tunge. I dette tilfælde er tyngdekraften på sin rette plads.. Desværre.

Any-way - denne her nederdel er ikke min. Jeg tror dog, at jeg skal have lavet denne her udgave til mig selv i nærmeste fremtid. Den er skøn med Liberty kantebåndet på lommen - med et lille touch af neon. Det er den helt store trend i øjeblikket, men hvor jeg elsker at være tilbage i 80´erne. Denne her detalje er dog ikke så altoverskyggende. Den skulle gerne blot lige anes.

Jeg kan selv godt lide det enkle og stilfulde ved den ene linie ved kantebåndet. Sidste sæson var lommerne oftest lavet i helt andet stof end grundfarven. Denne her gang forenkler jeg det - hvilket jeg er meget begejstret for selv.

Nederdelen kan købes i min shop på amio og i blogbutikken.

Har I også spottet mine støvler? Mine elskede støvler er blevet fundet frem igen. De kommer nu til sin ret på 3. sæson, og hvor har jeg glædet mig til at det blev vejr til dem igen. Jeg er så forelsket i mine duckfeet!

Krystalhjertet - historien om Mira

I den forgangne uge, hvor jeg lå i min seng håbløst plaget af Mr. Vomit - slugte jeg denne her bog i løbet af ingen tid. Den har ligget på mit natbord sommeren over, men først nu var tiden rette til fantasy. Jeg har aldrig været en læser af eventyr og fabler, men jeg må sige, at historien om Mira, var længe ventet. Jeg er sikker på, at mange af jer har læst historierne om pigen med truwablod? Josefine Ottesen´s seneste bog.

Bøgerne er nu samlet i en voksenudgave - og jeg må sige, at den har levet op til mine forventninger. Jeg kan kun komme med mine varmeste anbefalinger på denne her bog. Den er så medrivende og spændende - og helt vidunderlig læsning.


Bogen handler om Mira, som er født ind i landet Dakjas overklasse - takket være sin mors fornemme slægt. Hendes fars slægt kommer fra det rejsende folk, truwaerne. Der har i årvis hersket fred mellem de to folk, men den ro bliver der lavet om på, da den gamle konge dør. Hadet mod truwaerne blusser op igen.
Den nye Kundskabens Mester, Gidaric, slipper store dæmoniske kræfter løs i landet, som folket forlængst troede og håbede var glemt. Mira står med sit blandede blod i centrum af konflikten. Hun lever blandt sin mors folk, men hvordan kan man samarbejde med nogen, der vil udslette ens anden halvdel? Hvad Mira med tiden begynder at forstå, er at hun har nogle medfødte evner som demonbetvinger. En evne som forpligter.

Jeg har været så grebet af den fortælling og har været skræmt af uhygge og ondskab. Jeg sad midt i denne her historie og fik pludselig associationer til 2. verdenskrig og Hitlers pegefinger på det urene folk. Bogen handler om ondskab og magt i en fantastiverden, men som vi i almene termer udemærket kan nikke genkendende til.

Derudover er det en bog som giver stof til eftertanke. Den stillede i hvertfald mig nogle væsentlige spørgsmål:

• Hvad skal min historie fortælle? - jeg vælger jo selv, hvad indholdet i min prosa (mit liv) skal være.
• Hvilke ting vil vi huske/lægge i baggrunden?
• Bare citatet fra bogen: du kan ikke genkende lykken, hvis du ikke har mødt lidelsen. (s. 36), siger ikke så lidt.

Hvis du vil læse mere om Mira, Krystalhjertet og Mira, så kig ind hos JosefineOttesens.dk.

Bogen her - køb den, læs den, gem den til dine børn. Jeg glæder mig til den dag, hvor Marie er klar til sådanne læsning. Det bliver ganske særligt at læse den igen - med Marie´s ansigtsudtryk foran mig.

Fredagstanker på en efterårsdag

For det første.. tusinde tak for alle jeres opmundtrende ord på min blog.. Det slog mig her for en dags tid siden, at jeg virkelig har et helle her i blogland. Sådan lidt - du kan ikke fange mig, for jeg har altså helle lige her!

Jeg har gået lidt med overvejelserne om at lukke min blog ned. Det er tidskrævende og hænger det overhovedet sammen med 3 børn? Jeg vil jo ikke være særlig kreativ og hvorledes har jeg noget at byde ind med, når jeg vil rende rundt med gylp på skuldrende, våde ammeindlæg ud af ærmerne og morgenhår op af eftermiddagen. Jeg kunner simelthen slet ikke se det for mig..

Jeg bruger min blog til at vise mine kreationer frem. Men rent faktisk er det også min verbale losseplads. Jeg kom til den erkendelse, at jeg ikke vil kunne undvære jeres kommentarer på mit ynk, når min overfladiske overskudsmor-rolle krakkelerer.

Jeg har ind i mellem øffet - og jeres besyv er med til at holde mine ben til jorden. Tak!

Tro mig - jeg kommer virkelig på prøve med tre børn. Lige nu lader det hele bare tynge lidt af alle graviditetskvalme, en enormt træthed... jeg ligger i min seng kl. 20 sammen med pigerne. Jeg holder mig oppe til det tidspunkt - fordi jeg føler, at det er nødvendigt.. At være sammen med familien. Men jeg er så træt. Det er helt umenneskeligt, så meget en lille reje på knap 3 cm kan dræne mig for energi. Hvordan bliver det ikke, når den kommer ud. Rejen altså.. (!?)

Det er fredag i dag. Det er jeg vel nok glad for! Rigtig god weekend til jer derude.

Min nye hule - nederdel i Liberty Twill

Jeg er blevet spurgt en del gange her de sidste uger, om jeg er færdig med at lave nederdele. Svaret er NEJ. Det er jeg ikke. Jeg har bare ikke orket at tænke på stof, tråd, saks og maskiner. Jeg har bare gemt mine sager væk i rummet og været så ligeglad med, hvordan det hele blev kastet derind!

Nu er jeg så småt begyndt at få trangen tilbage, når kvalmens lune er afvigende for en stund.

De næste par kreative indlæg kommer derfor nok til at omhandle nederdele, som jeg har lavet her til efteråret 2010. Jeg lavede et par stykker sidste sæson. Modellen her er den samme - min yndlings. A-form, når det er bedst. Nederdelene vil hver i sær - være deres egne.

Den første er min helt egen. Jeg har boet i den de sidste dage. Jeg er så aldeles vild med det stof, formen, det krøllede look efter at have sovet med den?! Der er lidt retro/mormor stof over det - men I bliver snydt!

Stoffet er Liberty. Tro det eller ej. Liberty twill - for at være helt præcis.

Jeg syr nu næsten alle mine nederdele i twill. Gerne med strech, hvis der fåes noget fedt stof med dét. Der er ikke plads til rumpe forøgelse i denne her Liberty twill, altså minus strech. Men det gør ikke stoffet mindre lækkert. Forhåbenligt er det ikke møllen der vokser mest i graviditeten. I taljen har jeg sat ribkant. Der vil være plads til rejehop. Så nu er jeg vel gået over i kategori - en slags ventetøj? Nederdelen kan bruges til både og.

Der er så meget fedt Liberty twill. Kan I forestille jer Elaysian blå i twill? Uff - godt jeg ikke behøver mere af det print.. men hold op det er MUMS. Der er mange fede prints... Lige så man kunne gå i banjo. Hvis du har modet og styrken, så kig forbi på fabric company her.

Det fede armbånd med natursten har jeg fået af en nær veninde.

Lige nu er det kun spunk, der hjælper. Ynk fra en ellers lykkelig pige

Jeg har det så elendigt, Rent faktisk kan jeg ikke holde ud af være i min egen krop. Måske der har været under optræk? Måske jeg egentlig godt var klar over, at det var der, jeg var på vej hen.

Jeg har så led en kvalme - konstant ligger der et ubehag og lurer - lige meget hvad jeg gør, så kommer den snigende. Bedst har jeg det, når jeg ligger i min seng med hovedet ud mod vinduet (hvilket jo slet ikke kan lade sig gøre).

Jeg prøver at tage mig sammen - jeg er jo ikke syg! Men når jeg putter mig ind til Henrik om natten, kommer det kvalmen snigende. Når pigerne kysser mig farvel om morgenen, prikker den lige til mig. Når Marie spørger om jeg vil tjekke lugten på hendes gane-bøjle - så har jeg med garanti vendt vrangen ud på mig selv. Kropsdufte - af alle slags er jeg så ømfindig overfor. Det er så ulideligt. Hvorhen jeg vender mig, står Mr. Vomit og griner af mig. 

Men jeg er ikke syg. Overhovedet ikke. Jeg er blot gravid og er nu i 10. uge. 

Jeps - måske I bliver overrasket? Det blev vi i den grad også herhjemme for ca. 4 uger sider. Jeg gik og ventede forgæves på at komme i gang med den kvindelige cyklus. Mit system synes at være gået i stå. Eller nej, den var bare i gang med at producere  en anden form for hormoner. 

Graviditets-hormoner. En graviditetsprøve fra Netto kunne bekræfte mine vage bekymringer. Jeg var ved at gå ud af mit gode skind, da de to streger dukkede op. Jeg fes rundt i huset som en syg høne og ventede på, at Henrik skulle komme hjem fra arbejde.

Som jeg har nævnt for ikke ret lang tid siden, så havde Henrik og jeg en pragtfuld sommer. Man kan i bogstavelig forstand vist godt sige, at vi fik koblet os sammen igen efter et år Sleepless i Højby. Det var jo slet ikke planen, at vi skulle connectes so BIG. Det lykkedes i særdeleshed - trods p-ring.

Vi har taget overraskelsen som noget positivt. Det gør vi nu! Skulle vi ikke have dette her barn, så var det fordi vi ikke skulle have flere overhovedet. Det var slet ikke på tale sådan konkret. Vi skulle bare lige vende os til tanken.

Vores bekymring har været; er det mon for tidligt i forhold til, at Ida bliver storesøster, når hun er 2 år og 4 måneder? Hvordan med vores forhold? Kan vi klare en omgang mere uden nattesøvn? Vi synes lige, at vores værste mareridt var overstået.. Men når vi fik rationaliseret over det, så har vi smilende sagt til hinanden; Det kan slet ikke være sådan et søvnløst tilfælde igen. Den brik har vi slået hjem.. !!

Jeg har været sygemeldt hele sidste uge. I morgen skal jeg afsted igen. Jeg håber virkelig, at jeg kan ignorere det værste ubehag. Kvalmen er der stadig, men har ændret sig, så det mere kommer i bølger dagen igennem, men mest er det komprimeret til de sene eftermiddags/aften timer. Så bør jeg jo holde ud på jobbet! Jeg skal bare have lidt knækbrød med tandsmør og en pakke spunk med. Det er klart min redning pt.

Jeg får tids nok timer herhjemme, både før og efter fødslen. Mine graviditeter har ikke været simple. Jeg har tendens til at få veer ganske tidligt i graviditeten, sidst blev jeg sygemeldt allerede fra uge 16. Man kunne knap nok ane en bule på min mave - men jeg mindes med gru, at jeg på arbejdet fik en trekant på min lille strutmave - den første plukve havde sagt goddag. Og er de først begyndt, så skal jeg til at passe på. 

Marie var på vej ud 2 mdr. før termin. Jeg fik klemt ballerne sammen, så hun blev holdt inde til uge. 36. 

Ida kom ud 14 dage før, trods mange besøg på klinikken med stabile veer. Det er åbenbart ikke sådan lige for mig at bære barn. Børnene bliver født små - 2190 - 2460. Måske der er en årsag til at de vil ud før tid? 

Derfor har det altså været lidt en overrumpling at blive gravid, trods prævention. En beslutning, vi ikke selv kunne tage, gav os lige en masse ekstra tanker med i processen. Jeg håber virkelig, at graviditeten vil overraske mig positivt denne gang. 

Efter alle de tanker og overvejelser er vi nu begyndt at glæde os over det lille spir, som vi er ved at skabe. Det bliver så vildt, at vi skal have en til. Tre børn - det er en kæmpe gave. Jeg er taknemmelig - trods en gravidtetskvalme, jeg aldrig har oplevet før.

Liberty luksus - MIN EGEN MARAPYTTA-JAKKE

.... og så har jeg selv syet den. Tro det eller ej!

Jeg kunne igår tage hjem med den lækreste sag på kroppen. Jeg var pavestolt kan I tro, da jeg kom slentrende i ren Liberty. Men det har været lidt en udfordring. Der er ingen tvivl om, at Line er dygtig. Mange af hendes finesser og detaljer på jakken er super flotte og giver jakken et professionelt look. Men det kræver altså også noget kunnen at lave noget i den klasse.

Jeg fik virkelig prøvet mig selv af de to dage. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forestillet mig, men jeg er i hvertfald gået hjem med en oplevelse af at have lært en masse nyt. Jeg har lært ikke mere at fumle med kantebånd. Jeg har lært at gemme syningerne under små bånd. Jeg har lært at quilte og sætte lag sammen med lim. (absolut en ny detalje, jeg ikke har hørt om før).
Men bedst - jeg havde slet ikke forestillet mig, at jeg kunne blive så  dus med min tålmodighed! Det har været en lang og sej proces. Men hvor er jeg glad for resultatet.

Hvis I på noget tidspunkt lader jer friste af Line´s kurser, så skal I ikke tænke på at tøve. Meld jer til i en fart, når I ser et tilbud, der er noget for jer. For det første foregår det i hjertet af KBH i et hyggeligt lokale, med plads til 4 med maskine. Line er god til at lære fra sig og du vil blive inspireret uendeligt. Jeg kan godt være lidt ærgerlig over, at jeg ikke bor tæt på vesterbro - så havde jeg nemlig flyttet ned i hendes lokale. Og derefter suge alt lærdom ud af Mariehønen!

At jeg så i dag har ligget i sengen konstant med bræksyge - var ikke lige kærkommen. Ovenpå en weekend som denne skulle jeg ellers helst have vist jakken frem i øst og i vest - men det bliver ikke nu eller i morgen. Jeg har ikke haft det så skidt længe.

Hjemve

Jeg sidder i toget hjem fra en intensiv weekend i KBH. Jeg har min nye lækre Liberty jakke på og ligner en 1/2 million. Med rander under øjnene.

Efter sådan en weekend, hvor JEG har været i centrum, glæder jeg mig meget til ar komme hjem til familien. Jeg har virkelig nydt tiden med pigerne, nydt for en gang skyld at være kreativ for min egen skyld og især en weekend hos en nær veninde.

Men hvor bliver det skønt med ungernes larm igen. Tænk - jeg bør tage sådanne weekender ind i mellem - så når jeg nemlig virkelig at koble fra og savne. Det med savn er finurligt. Mit savn har virkelig givet mig et skud vitamin og portion hjemve.

Jakken og kurset vil jeg fortælle jer om i morgen! Den er bare blevet flot!

God søndag aften.

Tilfredsstillelse

Jeg sidder træt og tilfreds i en lækker lejlighed i KBH. Jeg er på kursus hos Line Marapytta og er halvvejs igennem en quiltet jakke.

Allerede nu kan jeg ane det færdige resultat. Det bliver min yndlings jakke!

                

Teknikkerne er nye. Jeg har absolut allerede lært en del. I morgen står den på drillerierne. Kantebånd inden i et ærme. Helt nede fra håndleddet.. Indvendig. Det kommer til at drille mig temmelig meget.

Jeg kan godt hidse mig op over kantebånd generelt - specielt i hjørner. Hvordan mon min tålmodighed klarer prøven i blinde? 

Line vil vise os en teknik, som aldrig driller. Det glæder jeg mig meget til at lære. Tænk at sy kantebånd på uden at stryge med skråbåndsfolder? Det bliver et guldtip.

Det har været en hyggelig dag. Pigerne er søde og sjove, værtinden arbejder effektivt og kan karakteriseres til UG. Jeg syr på en splinterny pfaff (desværre ikke min egen). Det kan simpelthen ikke blive bedre.

Lige nu sidder Line og syr patchwork. Hendes mand laver mad til os. Det er virkelig en weekend i wellness-tegnet.. jeg både har glædet mig til og nu absolut nyder i fulde drag..